Aarhus
Business College
HHX Aarhus HandelsgymnasiumNyhederGoethe er godt for fremtiden

Goethe er godt for fremtiden

Skrevet af marie onsdag d. 7. september 2022

Goethe-undervisningen forbedrer elevers tyskevner og fremtidige jobmuligheder. På holdet bliver en afslappet stemning kombineret med stor læring.

JUHU, ekstraundervisning i tysk! Det lyder måske ikke som noget, en 2.g’er normalt ville vælge frivilligt, men sidste skoleår valgte hele 28 elever, at forbedre deres tyskkundskaber, da de tog Goethe-certifikatet. Forløbet blev afsluttet med en eksamen og et certifikat på, at de kan lytte, skrive, læse og tale tysk.

Men det er ikke bare tyskundervisning og læring, eleverne får ud af at deltage. Torsdagstimerne byder også på morgenmad, fedt sammenhold, plads til hygge og motivation:

”Det var hyggeligt at starte med fællesspisning og morgenmad – på den måde var det ikke helt så undervisningsagtigt. Man deltog frivilligt i timerne, fordi det var hyggeligt,” siger Sebastian, der var elev på kurset før sommer.

Holdkammeraterne Maja og Mads er enige og mærkede også, hvordan den gode stemning på holdet smittede af på læringen.

”Alle ville gerne være der, og alle gik til opgaverne. Man får bare mere ud af at være der, når de andre vil det samme. Det motiverer én mere.”

Målrettet undervisning

Holdet står tyskunderviser Karen Mimi Møller i spidsen for. Det har hun gjort siden, tilbuddet om ekstraundervisningen og det første hold startede i 2017.

Hvor den normale tyskundervisning går i dybden med eksempelvis analyser, så går Goethe-undervisningen mere ud på at udvikle elevernes færdigheder indenfor dagligdagssproget.

Sproget skal altså kunne bruges i hverdagen, på et eventuelt studie eller et job i en tysktalende virksomhed. Derfor bliver eleverne trænet i at lytte, skrive, læse og tale.

Og det er fedt, synes Sebastian: Ja, det er nice, at man kombinerer de forskellige discipliner – fx fokus på at lytte, som vi ikke trænede helt så meget i den almindelige undervisning. Det er meget mere målrettet her og det giver én nogle gode færdigheder, hvis man skal bruge tysk på f.eks. et studieophold eller i et fremtidigt job.”

Til spørgsmålet om, om de vil anbefale forløbet til andre, er Sebastian, Mads og Maja helt enige: JA!

Handelsgymnasiet starter et nyt Goethe-hold op i september.

Goethe Zertifikat B1

  • Består af fire dele: Læse, skrive, lytte og tale
  • Når man har bestået prøven, kan man:
    • Forstå standardsprog både i arbejde, skole og fritid
    • Tale enkelt og sammenhængende
    • Fortælle om erfaring og hændelser
    • Beskrive drømme, håb og mål

Læs mere om Goethe-certifikatet

Relaterede nyheder


Heidi vandt en MacBook Pro

Heidi vandt en MacBook Pro

Skrevet af marie

Heidi Hornstrup Kjær har læst en masse om forskellige uddannelser for at blive bedre klædt på til at vejlede sine børn i deres uddannelsesvalg. Derfor skrev hun sig op til Handelsgymnasiets nyhedsbrev...

Læs mere
Årets første studenter

Årets første studenter

Skrevet af marie

I går klækkede årets første studenter fra Handelsgymnasiet.

Læs mere

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238