Aarhus
Business College
HHX Aarhus HandelsgymnasiumNyhederElever skal til DM: ”Det har været hardcore statistik”

Elever skal til DM: ”Det har været hardcore statistik”

Skrevet af emily mandag d. 21. oktober 2019

Tre elever fra Aarhus Handelsgymnasium Viby er så gode til tal, at de skal dyste om 10.000 kr.

I konkurrencen skal eleverne ved hjælp af statistik komme frem til løsningsforslag til nogle af FN’s verdensmål.

Christian, Mads og Thomas har arbejdet med en opgave, som de skal præsentere foran dommere på Danmarks Statistik i København d. 25. oktober.

De tre HHX-elever har taget udgangspunkt i el-biler og lavet statistisk test på, hvor meget mindre el-biler udleder CO2 i gram pr. kilometer end benzinbiler. Bagefter har de kigget på afgiftsniveauet, altså om der er sammenhæng mellem el-bilens pris og hvor mange, der bliver solgt.

”Vi har fundet data, som har været svær at finde frem til – det er vi ret stolte over. Vi er rimelig stærke i statistik og matematik,” siger Christian Gregers Petersen.

Hardcore statistik

Eleverne har matematik på A-niveau, og det var drengenes matematiklærer, som introducerede dem for opgaven. Selvom de ikke fik tid til at løse opgaven i skoletiden, ville de gerne deltage alligevel. Drengene gætter på, at de har brugt omkring 15 timer på opgaven i alt.

”Det lød fedt, fordi det var en udfordring. Og vi glæder os til at se, hvordan de andre grupper har grebet opgaven an,” siger Mads Gerding, som drømmer om at læse økonomi eller statskundskab, når han er færdig med gymnasiet.

Drengene brugt fritiden på opgaven, men der har ikke været overspringshandlinger med Netflix, chips og cola.

”Det har været hardcore statistik,” fortæller Thomas Søgaard Hansen og smiler.

Christian tilføjer: ”Det har været en rimelig stor udfordring. Vi har også været nødt til at lave om undervejs.”

En ære at vinde

Hvis drengene går hele vejen, kan de se frem til en præmie på 10.000 kroner. Hvad pengene skal bruges på, hvis de vinder, ved de ikke helt endnu.

Dog er de ikke i tvivl om, at en sejr vil pynte på CV’et.

”Forhåbentlig kan jeg bruge det, når jeg skal søge ind på universitetet,” siger Christian, der ligesom de to andre drømmer om at læse økonomi.

”Det ville være en ære, hvis vi vandt,” siger Thomas.

DM i statistik 2019

Konkurrencen finder sted d. 25. oktober

Det er første gang i år, at konkurrencen afholdes.

I alt 20 hold fra hele Danmark er gået videre til finalen.

Konkurrencen er for gymnasieelever i 3.g, der har matematik på A-niveau

DM i statistik afholdes i samarbejde med Danmarks Statistik

Relaterede nyheder


Plan for hue-dag og dimission

Plan for hue-dag og dimission

Skrevet af liro

Den traditionsrige afslutning på 3.g bliver ikke, som den plejer. Men vi glæder os til at skabe gode oplevelser sammen.

Læs mere
Hurra - 1. og 2.g'erne må komme tilbage i skole!

Hurra - 1. og 2.g'erne må komme tilbage i skole!

Skrevet af liro

Endelig må alle gymnasieelever pakke skoletaskerne og forlade computerskærmen derhjemme.

Læs mere

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238