Aarhus
Business College
HHX Aarhus HandelsgymnasiumNyhederÅrets første student på Aarhus Handelsgymnasium

Årets første student på Aarhus Handelsgymnasium

Skrevet af signe mandag d. 17. juni 2019

Martin Bang Christensen blev i år den første aarhusianer med den blå studenterhue på hovedet. Mandag 17. juni var han til sin sidste eksamen – og dagen før vandt han titlen som danmarksmester i udspring.

”Jeg har forberedt mig så godt som muligt, og nu er jeg rigtig glad og lettet,” siger Martin, da han er kommet ud fra eksamenslokalet på Aarhus Handelsgymnasium Viby.

Efter den sidste eksamen i faget international økonomi, kunne han mandag eftermiddag kalde sig student.

”Det er en speciel oplevelse at være den første student. De fleste af mine venner bliver først færdige på torsdag eller senere,” siger han.

Danmarksmester og student

Ved siden af HHX dyrker Martin udspring på eliteplan. Og eksamenslæsningen har ikke sat en stopper for sporten:

”Jeg var til DM i weekenden, og det gik rigtig godt. Jeg blev danmarksmester i udspring fra i 3-meter vippen,” fortæller han.

Og ambitionerne rækker længere end at blive den bedste i Danmark:

”Nu skal jeg til at træne på fuld tid. Målet er at komme med til OL i 2020. Og hvis jeg ikke bliver skadet, så har jeg gode chancer,” siger Martin.

Dobbelt op på studenterkørsel

I løbet af sin gymnasietid har Martin været tilknyttet Team Danmark. Det betyder, at han har haft et ekstra år til at færdiggøre handelsgymnasiet. Derfor var han også med til at fejre sine tidligere klassekammerater, da de blev færdige sidste år.

”Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal køre studenterkørsel. Det var rigtig fedt sidste år. Og så bliver det bare federe i år, når jeg også er blevet student. Jeg har fået rigtig mange gode venner på handelsgymnasiet,” siger han.

Som årets første student fik Martin æren af at hejse flaget med vicerektor Torben Bisbo.

Uden for eksamenslokalet ventede familie og venner spændt.

Den nyudklækkede student fik et personligt tillykke og blomster af rektor Anette Lind.

Som årets første student fik Martin æren af at hejse flaget med vicerektor Torben Bisbo.

Som årets første student fik Martin æren af at hejse flaget med vicerektor Torben Bisbo.

Relaterede nyheder


Poul har undervist på den samme skole i 46 år

Poul har undervist på den samme skole i 46 år

Skrevet af signe

I 1973 skrev Poul Stentoft sine første kridttal på tavlen som underviser på det, der i dag er Aarhus Business College. Han har været med ombord lige siden og har været vidne til både skolens navnefora...

Læs mere
Har du mødt vores elevrådsformænd?

Har du mødt vores elevrådsformænd?

Skrevet af signe

Klara Almsten og Laura Søgaard er elevrådsformænd – eller kvinder, om man vil – på Aarhus Handelsgymnasiums afdelinger i henholdsvis Viby og Risskov. Lær dem at kende her.

Læs mere

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238