Om os

Handelsgymnasiet - Det moderne gymnasium.



Handelsgymnasiet - HHX, der er en del af Århus Købmandsskole, består af to afdelinger på henholdsvis Viemosevej 1 i Viby og Vejlby Centervej 50 i Risskov.

Med HHX får du en gymnasial uddannelse, der giver dig det bedste udgangspunkt for din videre karriere, uanset om du vælger en videregående uddannelse eller at gå direkte fra HHX til erhvervslivet.

På HHX trækker vi virkeligheden ind i undervisningen og undervisningen ud i virkeligheden for at vise dig, hvordan den viden, du henter i bøgerne, kan anvendes. Det betyder at du vil opleve høj faglighed og aktualitet i alle fag og tværfaglige forløb.

På HHX er der plads til forskellighed og forskellige kompetencer.
Derfor vil du møde mange forskellige og varierede arbejdsformer i din undervisning, og det er en naturlig del af hverdagen at anvende it i undervisning og forberedelse.

Samvær og sociale aktiviteter er en vigtig del af livet på et moderne gymnasium, og du vil derfor få mulighed for at deltage i en række arrangementer, fester og ture, som er arrangeret af skolen i samarbejde med elever, som har fået en god ide.

Af dig forventer vi, at du går engageret ind i din uddannelse og sammen med undervisere og kammerater er med til at skabe det undervisningsmiljø, som gør alle i stand til at yde deres bedste.

Det er dig, der træffer beslutningerne om hvilken studieretning og hvilke valgfag, der er de rigtige for dig.
 
På HHX kan du være målrettet uden at lukke døre.

Du er altid velkommen til at kontakte en af vores studievejledere eller administrationen, hvis du har brug for mere information.
(Se punktet kontakt i menuen til venstre)